Hvis nogen bad dig om at beskrive perioden fra 2000 – 2002, ville du formentlig ikke komme ret langt ind i forklaringen, før du brugte begrebet ”IT-boblen”. Det er en enkel og alligevel præcis beskrivelse af det vanvid, der greb IT-aktierne i årene op til år 2000, og hvad der siden skete, da boblen bristede.
Den aktuelle krise har også udviklet sine ”stempler”. For et år siden var den hyppigst brugte overskrift ”subprime krisen”, mens det nu er betegnelsen ”finanskrise”, man hører. Det første giver indtryk af, at krisen primært vedrørte bestemte, særligt kreditsvage boligejere i USA, og det sidste at den især har noget med vores banker og finanser at gøre. Begge dele er for så vidt rigtige nok. Men begge forklaringer er også bekvemt upersonlige, idet de peger på, at problemerne ikke skyldes os selv, men de andre – uforsigtige amerikanere eller ditto banker.
Men lad os kalde en spade for en spade. Når vi om nogle år skal beskrive denne krises arnested, er jeg overbevist om, at udtrykket ”boligboblen” vil være blandt de mest foretrukne. Nu ved jeg godt, at blodtrykket stiger hos mange af læserne, for man generer ikke ustraffet parcelhus-Danmark. Det virker specielt, som om én bestemt gruppe har taget det hverv på sig at sørge for, at der bliver sagt så lidt ufordelagtigt som muligt om de danske parcelhuse. Her tænker jeg naturligvis på ejendomsmæglerne. Men ganske som vi fra børsverdenen lærte at tage ordet IT-boble i vores mund, har jeg et lønligt håb om, at ejendomsmæglerne med tiden vil kunne gøre det samme, når de taler om den rolle, deres marked spiller for denne nedtur. Men måske sker det først, når boligkrisen er overstået, for mange synes at have den formening, at hvis man taler for åbent om patientens (boligmarkedets) problemer, bliver det bare endnu værre. Men hvis det er vigtigt at lære teenagere om sammenhængen mellem fest, alkohol og tømmermænd, kan det ikke være mindre vigtigt, at potentielle boligkøbere lærer om sammenhængen mellem boligfest, afdragsfrie lån og huspriser, der styrtdykker.
Det er i virkeligheden ganske barokt, at boligboblen netop søgte næring i ruinerne efter IT-boblen. I sin iver efter at mindske tømmermændene efter IT-boblen, sænkede den daværende centralbank- chef i USA, Alan Greenspan, godt sekunderet af alverdens centralbanker, renten til et meget lavt niveau i en længere periode og lagde dermed i virkeligheden grunden til et endnu større problem: Boligboblen.
Vi fik demonstreret, at der på kort sigt tilsyneladende ikke er nogen grænser for, hvad en kombination af eksploderende friværdier, eufori og for lempelige lånevilkår kan gøre ved et boligmarked. Festen sluttede, da førstegangskøberne måtte kapitulere, fordi priserne var blevet alt, alt for høje i forhold til det eneste, der på sigt kan betale huslejen: Indkomsterne.
Lad os lige stoppe et øjeblik og se på, hvor anstrengte boligpriserne var blevet, da boblen var på sit højeste. Fra 1995 – 2006 steg danskernes indkomster med 58 %. I samme periode steg huspriserne i Gentofte med 290 %, i Silkeborg med 158 % og i Skive med 79 %. Så boligfesten var ikke lige stor i alle dele af landet. Selvom der er plausible forklaringer på en del af stigningerne – herunder lave boligpriser i 1995 og faldende renter – er det tydeligt, at boligpriserne i visse dele af landet mistede enhver jordforbindelse.
Vi kender alle sammen nogen, der tabte penge på IT-boblen. I langt de fleste tilfælde var der tale om overskuelige tab. De fleste havde kun en mindre del af formuen placeret i aktier, og heldigvis var kun en del af dem investeret i IT-aktier. Herved adskiller den nedtur på boligmarkedet sig radikalt fra IT-boblen. For almindelige mennesker er boliginvesteringen langt, langt større. Dertil kommer, at boliginvesteringer er det, børsfolk kalder en gearet investering. Vi har ikke alle de penge, der skal til for at købe vores drømmes hus, så vi låner resten. Dem, der har den højeste belåning, er desværre også dem, som har købt deres hus, da boblen var på det højeste. Hvordan skulle de ellers få råd?
Når jeg ser boligboblen som den største af dem alle, er det fordi, den berører langt flere end en aktieboble. Den har gjort almindelige mennesker til spekulanter, fordi kombinationen af en skøn ramme om familiens liv og udsigten til arbejdsfrie millioner jo er forlokkende. Men når boligboblen brister, rammer den, som vi kan se, også langt hårdere. Almindelige danskeres formuer styrtdykker og det samme gør boligbyggeriet og forbruget af luksusvarer.
Den dag, vi kan tage ordet boligboble i munden, bliver vi også bedre i stand til at vedkende os vores ansvar, i stedet for alene at se denne kriser som noget, der skyldes begivenheder andre steder – i USA, på Island, eller i bankerne. Bankerne må vedkende, at de har lånt penge ud til tvivlsomme projekter; penge, som de næppe får igen. Regeringen må vedkende sig sit ansvar for at indføre afdragsfrie lån på et – for nu at sige det pænt – meget uhensigtsmæssigt tidspunkt. Centralbankerne må vedkende sig ansvaret for, at de for længe holdt renterne for lavt. Og endelig må boligejerne vedkende sig, at de lod euforien – på børsen ville nogen kalde det grådigheden – løbe af med sig, da de købte en bolig, de i virkeligheden ikke har råd til.
25. maj 2009 kl. 19:01
Wow – Helt suveræn artikel.
…
Desværre er sandheden for ret mange, at det her ikke er en krise der går over igen.
Mange har jo forgæves forsøgt at komme ind på ejerboligmarkedet – Nogen har sågar forsøgt at spare op, i håb om at markedet ville normalisere sig. Det sørgede vore politikere imidlertid effektivt for, at det ikke gjorde. Så de kan idag konstatere, at deres opsparing stort set er væk, ædt op af inflation.
Disse mennesker, hvis opsparing nu er væk, er dermed dømt ude på livstid. For selvom priserne på boligmarkedet skulle falde igen, så hjælper det ikke ret meget, da vi taler om næsten 10 års tabt opsparing – både den reelle boligopsparing, men også den opsparing de skulle have oparbejdet ved at afdrage på deres livsopsparing – nemlig ejerboligen.
Så det er naturligvis fuldt forståeligt, hvis disse mennesker aldrig igen genvinder tilliden til staten Danmark.
Den fortjener det desværre heller ikke. Vi er gået langt over stregen denne gang.
25. maj 2009 kl. 20:40
Jeg undrer mig over køen ved håndvasken. Hvorfor skrev Henrik Henriksen ikke et lignende indlæg for 4-5 år siden?
25. maj 2009 kl. 20:45
Godt og relevant indlæg – men jeg mener desværre ikke at du berører et andet betændt punkt, nemlig det at bankerne i større eller mindre grad samarbejder (=er(var?) forlovet) med ejendomsmægleren, særlige banker med særlige ejendomsmægler-kæder.
Når en ikke-økonomi udannet potentiel køber, og dermed uden andet end lægmand viden om fradrag, ejendomsskat, ejendomsværdiskat osv., går i banken for at spørge til hvor meget der kan lånes til en ejerbolig – andel er bevidst holdt udenfor her, en helt anden diskussion – bør den fremmeste opgave for banken, at oplyse; du kan sidde for så og så meget med et fast forrentet lån med(!) afdrag. Det er, trods alt, formentlig deres kunde….som de må formodes at ville holde på(?)
Derefter kan man så slå sig løs, undskyld udtrykket, på et blodigt marked der i højgrad er købers marked nu.
Men så længe det blot er det mindste uklart om banken har sammenfaldnede interesser (deling af gevinst på salg osv.) med ejendomsmægleren, kan man så at sige ikke stole 100% på banken, da den naturligvis også er interesseret i at tjene penge (læs=renter)
Men ja; i løbet af ganske kort tid, kun 3-4 kvartaler formentlig, vil mange kende nogle der har tabt penge på ejendoms-boblen – og her har tabene betydelig større indvirkning på både privat økonomien og generelt i samfundet da antallet af ‘almindelige familier’ der (teknisk eller ej) er insolvente stige voldsomt i forhold til for blot 12 måneder siden – og DET får en voldsom betydning på vores lille banan republik.
25. maj 2009 kl. 20:45
Helt enig i ovenstående fra B P…
Boligboblen øges ikke længere, men er der stadig.
Først når renten stiger brister den, og så er løbet kørt for rigtig mange boligejere.
Det er beskæmmende at økonomiske rådgivere inden for STAT, BANK og KREDIDTINSTITUTION ikke formåede at se konsekvenserne af deres handlinger.
25. maj 2009 kl. 21:20
Godt nævnt, af C R Sørensen, omkring banker og ejendomsmægleres interessesammenfald.
Politikerne, og især Fogh, som ved indledning til Folketingets åbning, nævnte mangel på arbejdskraft.
25. maj 2009 kl. 21:46
Rigtig god artikel.
John Larsen nævner hvorfor ovenstående ikke blev skrevet for 4-5 år siden, men det blev det faktisk. Ikke af HH, men blandt andet af en økonomi professor fra CBS, men den gang kunne man ikke deltage i et middagsselskab uden man skulle høre hvor meget folk nu havde tjent på deres bolig, og hvis ikke man kom ind på ejendomsmarket nu, så kom man ALDRIG med.
Gav man så udtryk for, at man ikke mente at det var tidspunktet at invisterer på, da det jo ikke kunne blive ved, så blev man latterlig gjort.
25. maj 2009 kl. 22:06
En slem gang sludder i fortsættelse af A. Dam, Jyske Bank, “Også lånerne har et ansvar.”
Lige som Finansrådets Horwitz med “Det er en samfundsopgave at redde bankerne.”
Huspriser vil altid følge renteudviklingen og inflationen, og vil man have hus, må man betale prisen, alt efter hvilken “husleje”, man kan betale.
Det er ikke borgernes, huskøbernes skyld, at man har sat renterne kunstigt ned for at holde gang i beskæftigelsen, først og fremmest ledet af USA.
Men det er bankernes egen skyld, at de idag er insolvente nærmest hele bundtet, og det vil kun blive være, når renterne går op igen, huspriser vil falde yderligere og inflation sætter ind.
Bankdrift idag er ren casinovirksomhed med meget høj gearing, det være sig almindelige udlån, SDO, valutahandel, “finansille instrumenter” osv. Kald det grådighed eller dumhed, resultatet er det samme.
Og det er ikke noget, lånerne er skyld i, og slet ikke de mange mere eller mindre gennemsigtige “investeringsprodukter”, som løbende er blevet lanceret for at plukke kunderne på forskellig vis, via de såkaldte “bankrådgivere”. Meget af det rent bedrageri, og havde det ikke været gjort i bankregi, ja så skulle politiet nok være kommet igang.
Nedturen for bankerne og dermed indskydere og lånere er slet ikke slut endnu.
Hvad der kræves er en total sanering af banksystemerne, ingen bank er “too big to fail”, egenkapital skal op og visse bankforretninger forbydes, så der opdeles i “commercial banks” og “investment banks”. Ganske som man sanerede systemet i USA efter 1929.
Bankdrift og al anden virksomhed skal adskilles igen, ikke mere “finansielle supermarkeder”.
Det bliver aldrig bedre eller billigere når banker leger pensionsselskaber, ejendomsmæglere, kreditforeninger osv. Tværtimod, som det har vist sig hver gang.
Bankerne kan ikke selv finde ud af det, så der må lovgiverne igang.
Og da lovgiverne er under bankindflydelse, ja så har pressen en stor opgave med at bringe reportager om alle de forskellige “små bankuheld”.
25. maj 2009 kl. 23:01
Vi lever i en såkaldt fri verden med forbrugerne som drivkraft bag 50-70% af nationaløkonomierne.
Politikerne og andre aktører i verdens finanscirkus kalder alle som en forbrugerne til kamp for at løfte væksten og økonomierne.
Forbrugerne gør det de forventes og når de så har har taget for sig af udbuddet så skal de have nogle økonomiske og verbale stryg for at have været uansvarlige.
Det var sågu ikke boligejerne der fandt på at friværdierne skulle sættes i spil. det var ved gud finanssektoren selv med politkernes billigelse, der gik efter de store passive værdier, der lå her selv før ordet boligboble indfandt sig.
Hvis ikke finanssektoren havde overtalt kunder ne til at investere friværdierne i alle deres finansielle produkter som nødvendigvis måtte skabes i stadigt større tempo for at holde trit med udviklingen, så havde boligejerne også været langt bedre til at tackle den nuværende situation.
Jeg har personligt handlet bolig tre gange i mit liv. I 1979, 1985 og 2004. Altid dårligt timet, da priserne efterfølgende er faldet, men jeg har heller aldrig overladt det til bankrådgivere eller andre at fortælle mig hvad jeg burde eller kunne. Det er de simpelthen ikke kvalificeret til. Jeg kender økonomiuddannede folk som langt op i tyverne måte have forældre til at styre deres egen økonomi. Det har været tilstrækkeligt afskrækkende for mig til at.
Jeg er ikke økonom eller akademisk uddannet på nogen måde, men jeg ved at et er teori og andet praktik. Learning by doing beats theory.
25. maj 2009 kl. 23:01
Ja, der er givetvis en stor boligboble. Men den helt store boble er den som kapitalfondssygen har pustet op: Ekstremt lånefinansierede forretningsmodeller, hvor egenkapital var et tegn på dårlig ledelse og privat opsparing absurd i en situations hvor aktivernes værdi eksploderede.
Den helt grimme boble springer når disse virksomheder tvinges til storudsalg og nedskæringer – bølgen ER igang overalt i dansk (og sikkert også udenlandsk) erhvervsliv. Ligene (hr og fru DK) er så småt begyndt at skylle i land på arbejdsformidlinger og jobdatabaser landet over. Dette jordskælv på direktionsgangene er det der vil/kan starte en tsunami som virkelig vil/kan komme til at gøre ondt i årene fremover.
Kapitalfondsbestyrerne (og de virksomhedsejere der fik solgt på toppen) kan blot beklage, erklære måske sågar et par fonde konkurs og derefter nyde livet for de “exit fees” de gyldne år har bragt dem. Hr og fru DK kan så pænt betale regningen indtil bank og kreditforening slipper grebet om dem.
26. maj 2009 kl. 00:04
Til T. Snorrason
Hvordan forestiller du dig at pressen skal på banen.
Aviserne er jo økonomisk dybt afhængige af de “finansielle supermarkeder”.
Ingen tvivl om at vi, også i Danmark, er vidne til et af historiens største økonomiske bedragerier.
Men hvor går man hen med en sådan anklage ?
26. maj 2009 kl. 01:13
I virkeligheden er det vel meget simpelt:
Boligkøbere stoppede med at betale den pris boligen var VÆRD (den faktiske værdi af grund + mursten) og betalte i stedet en langt højere pris ud fra en antagelse om at prisen ville stige – eller i det mindste aldrig falde (hvorved man “ikke kunne tabe penge” på at købe huset).
Boligejerne er dermed helt klart skyldige i dette vanvid. For de har åbenlyst købt deres vare til en klokkeklar overpris. Og ethvert begavet menneske med snusfornuft for bare 5 kr. kunne have konstateret det samme.
At alle de fine “eksperter” ikke kunne forudse problemet skyldes sandsynligvis, at de OGSÅ SELV havde for travlt med at veksle deres friværdi til bøffer, rødvin og rejser til sydens sol.
Jeg har prøvet at blive både latterliggjort, bagtalt, og mødt med hovedrysten fra familie og kollegaer, når jeg oprigtigt stillede spørgsmålstegn ved tilstanden på aktiemarkedet og boligmarkedet.
“Kan du forklare mig hvorfor dit hus koster 5,3 mio. kr når det kun koster 2 at bygge et tilsvarende nyt hus?” spurgte jeg. Og så fik jeg en masse søforklaringer om belligenhed og “markedskræfter”.
“Hvorfor vil folk betale så mange penge for en aktie i Roskilde Bank? Hvori består den faktiske værdi af den aktie?” spurgte jeg. Og så fik jeg en masse søforklaringer om at stille kapital til rådighed for markedet, og hvordan investeringer i sig selv kunne tilføre værdi.
Jeg har overhovedet ikke forstand på hverken huskøb eller aktier. Alligevel kunne ganske almindelig sund fornuft fortælle mig, at noget var helt galt. Der kom intet reelt produkt ud af alle disse fantastiske værdistigninger – ud over stigningen i sig selv. Og hvordan kan stigningen I SIG SELV være en “værdi”? Det kunne ingen forklare mig. Og alle mente, at det var mig der var mærkeligt, fordi jeg ikke forstod det.
Jeg har meget svært ved at have ondt af de mennesker, der nægtede at bruge deres almindelige snusfornuft i bare 5 minutter – alt imens de havde travlt med at se ned på mig, eller latterliggøre mig.
Nu er det MIN tur til at sidde tilbage med en let hovedrysten. Uden øretæver på hverken boligmarkedet eller aktiemarkedet. Og stadig med fornuften i behold!
26. maj 2009 kl. 05:04
til Ole Steen Seestedt.
Helt enig.
Aviserne er økonomisk dybt afhængige af de “finansielle supermarkeder”, men vi hører jo så tit påstanden om de tapre, uafhængige journalister, “den fjerde statsmagt”, som pressen gerne betegner sig. Og at beskæftige sig med noget samfundsrelevant, som ligefrem kunne give læsere, hvad de søger, burde være klart forståeligt for en redaktion i en tid, hvor der jamres over et faldende blad- og abonnentsalg. En af årsagerne er jo indlysende, at indholdet i de fleste aviser er efterhånden forbavsende tyndt og gerne kopieret fra nettet eller rent mikrofonholderi.
Jeg er enig i, at det er en af historiens store bedragerisager, som man for tiden ser resultaterne af.
Og netop derfor burde så mange sager som nu muligt, trækkes frem i lyset og de skyldige dømmes, ganske som ved enhver anden form for økonomisk kriminalitet.
Den enkelte “rådgiver” vil måske kunne dække sig under “ordre” til udførelse og ikke mindst uvidenhed om bagvedliggende interesser, men direktion og bestyrelse bør ikke kunne gå fri i de alvorligste tilfælde. Om ikke andet ville en retspraksis via et par prøvesager – forhåbentlig med klækkelig straf og personlig bøde – fremover kunne virke afskrækkende for de “smarteste” af typerne.
Hr. Stein Bagger er ren amatør i sammenligning med flere af de “økonomiske produkter” som bankerne har fremtryllet.
Man vil hurtigt konstatere, at feks. bankernes ledende folk og bestyrelser ikke selv har investeret i de “guldrandede” råd ved belåning af egen fast ejendom.
Jeg medgiver gerne, at jeg ikke tror så forfærdelig meget på pressens uafhængighed og store armbevægelser, der gælder selvfølgelig også egenøkonomiske interesser og udefra kommende pression.
Fra politisk hold sker næppe heller meget, af samme årsager.
Og politiet gælder det samme.
Men derfor kan man jo godt påpege behovet for afdækning.
26. maj 2009 kl. 09:30
HH peger meget rigtigt paa, at et finansieret koeb af fast ejendom er en gearet investering. Ved en gearet ejendomsinvestering har man to investorer: Ejendomskoeberen/laaneren og banken/realkreditinstituttet. Foerst naar begge investorer er enige om det fornuftige i investeringen kan den gennemfoeres. Hvis begge parter er professionelle er der saaledes ikke noget problem omkring “skyld” hvis investeringen viser sig at vaere ufornuftig for en eller begge parter. Ved privat ejendomskoeb er sagen imidlertid en anden. Her kommer Finanstilsynets regler om god skik for finansielle virksomheder ind i billedet. Kapitel 3, Raadgivning, redegoer i detalje for de forpligtelser banken har overfor kunden, herunder i relation til raadgivningens omfang. Saerskilt bemaerkes, at pgf. 7, stk 3 indskaerper at “….Raadgivningen skal tilgodese kundens interesser og give kunden et godt grundlag for at traeffe sin beslutning. Raadgivningen skal vaere relevant, retvisende og fyldestgoerende. Den finansielle virksomhed skal orientere om de risici, der er relevante for kunden”. Har Finanstilsynet ikke laest sin egen bekendtgoerelse?
26. maj 2009 kl. 11:24
Det er lidt let købte konklusioner synes jeg, men OK den trækker nogle hits til Berlingske.
Den makroøkonomi som tog pusten på Danmarks boligmarked var og er ikke Danmarks egen. Den er i hovedtræk USAs, som vi hænger på som en trailer efter en bil.
Den centralbank som drev renterne i verden ned, var og er USAs, ganske rigtigt som resultat af 9/11.
De dårlige debitorer som blev solgt som guld og pakket ind uigennemskuelige deriviater er USAs. Enten drevet af supersmarte finansfolk eller af snotdumme finansfolk.
Den kreditstruktur som gør at finansinstitutioner ender med giganttab, og som gør at debitorer kan købe for dyrt, uden konsekvens ved en tvangsauktion er USAs.
Den inflation som burde have fundet sted, men som udeblev p.g.a. Kinas pludselig altdominerende rolle som producent til hele verden, snød alle centralbank-cheferne men i særdeleshed den amerikanske.
“Købte boliger som de ikke havde råd til…”
Sludder. Folk har nominelt set råd til boligerne og til afdragene – men kreditorerne (bankerne) gik i panik og opsagde lån og hævede rentemarginalerne til et urealistisk niveau, og krævede salg før køb = omsætningshastigheden blev saboteret totalt. Jeg tror end ikke at bankerne har fattet endnu, at de selv sidder med nøglen til omsætningshastigheden, og løsningen på egne problemer.
“førstegangskøbere måtte kapitulere” (som en blokade på ejendomsmarkedet?)
Sludder. Ejendomsmarkedet drives ikke op af førstegangskøbere, da deres handler udgør en relativt lille andel af handlerne. Men demografien og det kæmpe og pludselige udbud af boliger (nybyggeri) i særdeleshed Kbh, har en uheldig effekt på markedet og prisen. Siger sig selv når udbuddet er 4-5 x den årlige omsætning.
Afdragsfrie lån er bare en ny normalitet, og en ny måde at handle bolig på. Ja den driver priserne op – men som sagt er det bare en ny normalitet, og ikke en årsag til en krise.
Boligboble? Nej – en simpel konjunkturudvikling. Kald den en boble – Fint med mig, men det er ikke farligt i sig selv.
IT-Boble? Realiteterne er at f.eks. Google og Amazon står den dag idag og har smadret “det gamle marked” fuldstændig, med deres forretningsmodel og “nye normalitet”.
Ja, undervejs kommer ekspansion og siden konsolidering – men diamanterne ligger tilbage når kullet er vasket væk. Ditto bliver ejendomsmarkedet lige nu vasket rent for lykkeriddere og talentløse “hobbyspekulanter”.
Jeg kan ikke se at vi er kommet ret langt væk fra helt simpel udbuds- og efterspørgselsteori?
26. maj 2009 kl. 11:40
Det lyder alt sammen fornuftigt, men også en smule bagklogt. Det egentlige spørgsmål er vel, hvordan vi undgår en lignende situation i fremtiden, det vil sige, hvordan vi undgår, at boligerne stiger mere end lønningerne. Statslige indgreb?
26. maj 2009 kl. 11:47
@Niels Svendborg
Det egentlige spørgsmål er vist nærmere, hvordan vi får spolet prisniveauet tilbage igen.
For tilbage det skal det dælme.
26. maj 2009 kl. 11:53
@B P
Det har du ret i, men i praksis kommer det nok til at ske i form af prisstagnation over de næste mange år. Når lønningerne så engang har indhentet priserne, vil vi da få en ny boligboble, eller vil der være en mekanisme, der forhindrer det?
26. maj 2009 kl. 14:32
Super Artikel!
Mennesker er verdensmestre i at fraskrive sig ansvar, men den her gang går den vist ikke længere, en hver burde vide at der kun er EN måde at tjene penge på nemlig ved at arbejde, men når først grådigheden overtager rattet er det ligesom at hjernen helt kobles fra.
Men nu er krisen her, så for mange gælder ”når man ikke vil høre – må man jo føle”
26. maj 2009 kl. 14:46
@B P & Niels S:
På forbrugerejendomme er priser er en funktion af den månedlige udgift, som er en funktion af de låneprodukter som findes (og relative split imellem korte og “farlige” og lange og trygge låneprodukter).
Når der er emperi nok som viser at det yderst sjældent, eller rettere aldrig, er dyrere at sidde med korte/farlige end de “trygge” lån – så vil efterspørgslen flytte sig hen imod de korte/farlige (som så er bevist ikke at være farlige). Da disse lån er billigere, vil priserne blive drevet op igen. Ikke kortvarigt – men permanent. Og slet ikke som direkte funktion af lønudviklingen som isoleret set styres meget hårdt og ligger tæt på inflationen.
Hvordan forhindrer man bobler (eller volatilitet)? Man kan sætte en Tobin-tax (analogt) på ejendomshandel. F.eks. som i Frankrig eller Spanien hvor notaren tager 10%. Det sætter en dæmper på omsætningen – og der havde næppe været en ejendomskarrusel hvis der havde været en Tobin-tax på 10% for hver handel mellem Martin & Co.
Problemet med Tobin-tax er at omsætningshastigheden reduceres og det tager priserne med i faldet – ikke kun antallet af transaktioner – eller skaber “handler” som ikke bliver tinglyst, hvilket ses rigtig meget i Spanien og Frankrig.
26. maj 2009 kl. 15:21
@Niels Svendborg
Jeg er bange for du har ret, men problemet er bare at alle de som har mistet deres boligopsparing dermed har tabt på livstid – Det synes jeg ikke er rimeligt.
@M S
Indtil videre går det desværre fint med at fraskrive sig ansvaret. Vore politikere f.eks. er da tilsyneladende revnende ligeglade, de sidder blot tungt på deres plyndringer, og venter på stormen er redet af.
@Allan Skovmand
Det var mange fine ord, men meningen er vist god nok.
Dog vil jeg påpege at Spanien om nogen er ramt at boligboblen, så der skal man vist ikke søge løsninger på problemerne.
Jeg er derimod tilhænger af den mere gennemsigtige løsning, hvor det er markedet der får lov at bestemme hvad prisen på penge er, og ikke centralbankerne eller mystiske lånearrangementer, der er designet til at holde de månedlige omkostninger nede, for så senere at lade hele samfundet bøde for en kreditgivning der ikke har hold i virkelige værdier.
Men igen, så er vi denne gang gået så langt over stregen, at det ikke er acceptabelt “kun” at se fremad, der må og skal også kompenseres og spoles tilbage, ellers er svindelnummeret jo lykkedes – Og det er ikke forenligt med en retsstat.
Rigtig mange mennesker er pt. økonomisk dømt helt ude af samfundet. Og den går altså ikke, det er jo ikke ugens tilbud i Bilka vi taler om, men faktisk den opsparing folk engang skal finansiere deres alderdom med der er tabt. Så her kan vi ikke bare nøjes med at se fremad, og så sige det var ærgerligt.
26. maj 2009 kl. 15:49
Allan Skovmand
)
Du har i de store træk ret,
Men når der nu er folk som må gå fra hus og hjem – så må de altså gå – og – så er der ligesom kun et sted i verden, hvor de kan smide skylden hen, og det er på dem selv. For ingen andre, har “presset” dem til deres “handel”. Der er med stor sansynlighed selvvalgt. De har handlet ud fra et drømme syn, og ikke et realistisk syn, om at træerne ikke vokser osv osv.
26. maj 2009 kl. 15:53
B.P.
Har du tænkt dig at dem af os, som har sat “tæring efter næring” skal “rydde op” efter dem som ikke har ?
26. maj 2009 kl. 16:16
@Allan Skovmand
Hvis jeg forstår dig ret, siger du, at boligpriserne indirekte afhænger af, hvilke låneprodukter der er på markedet. Det er jo nok i hvert fald delvist rigtigt – I så fald er boligøkonomiens fremtid ikke tabt på gulvet, men til at påvirke ovenfra(ved at skrue på låneprodukterne). Jeg har i øvrigt selv gode erfaringer med notarer i flere lande, og de har alle undret sig over det danske system – nu ved jeg hvorfor
@B P Nej, det virker ikke umiddelbart rimeligt, men jeg er nu tilbøjelig til at tilslutte mig Bo Rasmussens retoriske pointe: Hvem skal betale for de sammenbrudte privatøkonomier, hvis ikke netop den enkelte låntager/boligkøber selv?
26. maj 2009 kl. 16:26
@Niels Svendborg & Bo Rasmussen
Jeg må lære at udtrykke mig klarere
Jeg forsøger at tale sagen for de som aldrig fik chancen for at komme ind på ejerboligmarkedet, fordi inflationen hele tiden rendte fra dem.
De som har købt for dyrt, må naturligvis selv stå til regnskab for de lån de har taget – Det er da voksne mennesker vi taler om.
Problemet netop nu er jo netop, at de som har forsøgt at sætte tæring efter næring, er dem der bliver straffet.
26. maj 2009 kl. 17:26
B.P.
Jamen de kan jo så passende springe på toget nu, så lige at købere over næsten hele landet underbyder “til salg” prisen med 22 % i gennemsnittet, se det er næsten en gave fra oven
)
26. maj 2009 kl. 20:22
@Bo Rasmussen
Tænk at flytte ud i parcelhus kvarteret, mens hele nabolaget kigger på og tænker, du godeste den sidste idiot er vist ikke født endnu
Så jeg tror jeg venter lidt endnu – Jeg gider ikke være den eneste idiot på vejen.
27. maj 2009 kl. 07:00
@ Bo, – sandt så sandt. Der skal 2 til at indgå en låneaftale. Og jeg (det er helt for egen regning) mener at tidspunktet er eminent til at købe ejendom lige nu. Vi vil ærge os gule og blå om 5-8 år at vi ikke købte nu, ligesom vi alle skulle have købt Danske Bank aktier i februar til kurs 33.
@ Niels, – ja netop. Ingen er tabt på gulvet set i bare mellemlangt perspektiv.
Netop de 2 “hak” man har skruet på låneprodukterne – først med flexlån og siden med rentefri – er et skift som naturligt medfører prisstigninger – det skal det gøre.
Men man skal huske at det er en tilnærmelse af internationale lånemarkeder man har foretaget, og ikke en “gave” til boligejerne. En dag vil vi jo (forhåbentlig) kunne tage et lån i f.eks. England til en ejendom i Spanien/Danmark eller omvendt.
Apropos:
@BP, ja Spanien er ramt hårdt. Deres notar-system er desværre skruet sammen således at du han handle ejendom i en lang kæde af mennesker – hvor kun den sidste, som har tænkt sig at beholde ejendommen, noterer handelen ved notaren.
Alle de andre profitmagere handler på “mellemkontrakter” og med store penge under bordet. Det er den direkte bagside af en Tobin-lignende skat. – Ikke-sikrede handler, og sort økonomi.
Og BP jeg mener oprigtigt at ingen er tabt på boligmarkedet (andre end spekulanterne og de få med uheldig timing). Folk med friværdier og bare et mellemlangt perspektiv, har kun “mistet” penge de aldrig har tjent (realiseret). Altså friværdier som kort var boble-store og nu er små – meeeen som snart vil vokse fint igen. Sikkert ligesom de samme menneskers aktiebeholdninger som også er flade nu.
Jeg var IT-mand under dot-com boblen (der var den igen), og havde aldrig selv troet at de efterfølgende år (post 9/11-2001) skulle blive så gyldne. Det tog kun 3 år at komme igen med fuld fart!
27. maj 2009 kl. 10:01
@Allan Skovmand
Nej nej nej. Uanset hvormeget du pakker det ind i – Så skal der spoles tilbage.
Det kan godt være der ikke bliver det, men som jeg før har nævnt, så står tilliden heller ikke længere til at redde.
27. maj 2009 kl. 11:24
Undskyld at jeg først giver lyd fra mig så sent på dagen, men var lige ude og se på et par huse
)
Allan Skovmand – igen ramte du sømmet rent
)
27. maj 2009 kl. 11:28
B P
Man skal ikke græde over spildt mælk, for det hjælper jo ikke – så op med kinderne
)
og jeg ønsker dig en god dag
27. maj 2009 kl. 12:03
@Bo og Allan
Nå nu har jeg sørme ikke tid længere idag – Jeg er jo ikke ejendomsmægler